Beboer info

Nedenstående informationer er blot vejledende.
indholdet af lejekontrakten er afgørende.

Ved fraflytning af lejemål, skal der udarbejdes en flytteafregning, hvor der fortages opgørelse af dit depositum m.v. Såfremt lejer fraflytter lejemålet i vand- og varmeregnskabsperioden, er lejer pligtig til at betale for aflæsning af varme og vand. Ved fraflytning tilbageholdes 2.500,- til afregning af varme og vand. Afregning finder sted i maj-juni. Ved fraflytning skal lejligheden males af en faglært maler.

Efter opsigelse af lejemålet, ser gerne at lejer er behjælpelig med genudlejning af lejligheden. Oftest med fotografering af lejemålet samt fremvisning for potentielle lejere.

Flytteopgørelse

Ved fraflytning skal flytteopgørelsen gennemgås. Opgørelsen dækker de udgifter, som vi mener, at lejer skal betale for istandsættelsen af lejemålet. Der indgår typisk udgifter til maling, afslibning af gulve m.v. Altså de brugsskader som lejemålet har fået i forbindelse med lejers ophold. Kort sagt, skal lejemålet stå som det gjorde, da lejer flyttede ind.

Opsigelse af lejemålet SKAL være skriftligt, fra begge parters side. Medmindre andet er aftalt og anført i lejekontrakten, kan lejer opsige en lejeaftale med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned, der ikke er en helligdag.

Depositum udgør 3 måneders husleje, som tilbageholdes som sikkerhed for lejers fraflytning. Oftest tilbagebetales hele depositum, hvis lejer opfylder krav ved fraflytning jf. lejekontrakten.

I tilfælde af, at lejer ikke opfylder kravene ved fraflytning, bruges depositummet på istandsættelse af lejligheden. 

Oplever du fugtskader i din lejlighed, kan du følge nedenstående vejledning for optimering.

  • Afgørende for de fleste fugtskader er udluftning. Sørg for at lufte ud dagligt, især efter bad, madlavning, opvask, tøjvask mv. (selvom det er pisse koldt og vinter udenfor).
  • Hold radiatorerne eller gulvvarmen på samme temperatur i alle rum. Sluk ikke for helt for radiatorerne i kolde tider.
  • Tør ikke dit tøj indenfor! Brug venligst din altan, tørrerum i kælder, tørresnor udenfor eller alternativt, tørretumbleren.
  • Placer ikke større møbler op af vægge (især i ældre boliger).

Lejer skal på egen bekostning sørge for vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler og holde vand- og el afbrydere. Lejer betaler leje indtil rengøring og istandsættelsen har fundet sted, dog maksimalt 14 dage.

Er du “gør det selv” typen og ønsker at optimere din lejlighed, bør du kontakte administration inden. Vi støtter gerne op om sådanne projekter, i hvis omfang.

I de fleste tilfælde er det udlejer som har vedligeholdelsespligten. Hvis du oplever udfordringer, skader mv. kan du udfylde DENNE FORMULAR, så kigger vi på det!

Udvidet vedligeholdelse

Lejer skal vedligeholde og forny ruder og holde indvendige
vandhaner, gashaner og el-afbrydere forsvarligt ved lige. Lejer skal endvidere vedligeholde wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer. Lejeren skal endvidere rense tilstoppet afløb fra håndvask, køkkenvask og toilet. Hvis lejeren ikke opfylder pligten inden 8 dage efter, at udlejeren har opfordret ham til det, kan udlejer istandsætte for lejerens regning.

I henhold til lejelovens §53 stk. 2 reguleres lejen hvert år den 1. januar med stigningen i nettoprisindekset. Reguleringen sker ved at dividere den gældende leje med nettoprisindekset fra oktober året før og gange med nettoprisindekset for oktober forud for reguleringstidspunktet. Den nævnte regulering er ikke til hinder for regulering i henhold til lejelovgivningens regler om regulering på grund af ændringer i skatter og afgifter efter lejelovens § 50-52 eller som forbedringsforhøjelser som følge af forbedringer i det lejede efter princippet i lejelovens § 58.